Daab I Folkekirken
Plads til ånd, sjæl og legeme

Plads til ånd, sjæl og legeme

Påskemåltid i kirken, procession påskenat og fakkeloptog i gaderne. Troen skal mærkes, leves og indleves, lyder det fra sogne- og indvandrerpræst Jesper Oehlenschläger, der her fortæller om, hvordan Solvang Kirke i København fejrer påske.

Skærtorsdag aften byder Solvang Kirke i København på mad. Godt nok kun et enkelt, liturgisk måltid, men stadig med menigheden bænket om et bord i stedet for på traditionelle rækker.

  • Skærtorsdagsaften holder vi måltidsgudstjeneste, hvor vi serverer jødiske retter, som lam, usyret brød og bitre urter til minde om jødernes påskemåltid. Igennem måltidet læser vi forskellige læsninger fra Bibelen, og der vil desuden være en prædiken i form af en bordtale. Og så skal vi selvfølgelig have nadverfejring. Efter måltidet, bliver nadverbordet ryddet og lysene pustet ud. Til sidst bærer vi tingene ud som symbol på Jesus, der går bort til død og grav.

Som stenalteret i Narnia

Sogne- og indvandrerpræst Jesper Oehlenschläger skal selv stå for gudstjenesten skærtorsdagsaften, og han glæder sig til at markere Jesu sidste aften inden korsfæstelsen. Også langfredag skal markeres. Kirken inviterer inden for til gudstjeneste i en kirke, hvor alt pynt og udsmykning er ryddet. Alterbordet er koldt og bart – ligesom det stenalter løven Aslan dør på i filmen Narnia, fortæller Jesper Oehlenschläger.

  • Alterlysene er væk, og vi holder gudstjenesten helt enkel. Vi giver tid til meditation undervejs samt læsninger gennem Jesu lidelseshistorie, fortæller Jesper Oehlenschläger.

Sang og fakkeloptog

Og også den næste gudstjeneste i rækken fejres på utraditionel vis. Påskenat åbner kirken dørene klokken 22.00 til en international gudstjeneste, hvor præsten samt menigheden åbner gudstjenesten med en procession ind i kirken. Lys, alterbøger og blomster føres tilbage på alterbordet – som symbol på, at Kristus er tilbage. Herefter følger en gudstjeneste med læsninger på dansk, engelsk og arabisk fra skabelsesberetningen, udfrielsen fra Egypten samt diverse profetier. Slutteligt går præst og menighed syngende ud af kirken igen og herefter i fakkeloptog rundt i området omkring kirken.

Men alle disse ritualer og gerninger – hvad skal det egentlig gøre godt for?

  • Praksissen skal skabe fokus på indholdet. Jeg synes, den lutherske kirke er blevet for meget en ordkirke. Der er for lidt symbolik. Kirken bliver meget intellektuel.

At flytte gudstjenesten ned i kroppen giver en anden indlevelse, påpeger Jesper Oehlenschläger og fortsætter:

  • Det betyder meget for mig at have konkrete ting omkring mig. Der røg meget af den slags med reformationen. Men det er vigtigt, at folk for lov til at leve med i gudstjenesten. Vi har brug for noget drama, men selvfølgelig må det ikke blive til skuespil. Kristendommen skal være for hele kroppen, for hele mennesket.. Ånd, sjæl og legeme skal kobles sammen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *