Daab I Folkekirken
Forvandling i kjole og krave

Forvandling i kjole og krave

En præsts opgaver er delt op i “skal” og “kan”, og har gennem tiderne været meget forskellige. Men hvis præsten og folkekirken skal overleve, er der også nogle opgaver, som præsten “bør” tage sig af. Det mener lektor Peter Lodberg.

Af Stefan Vase

Hvordan definerer man en præst?

Vi ved nok alle, hvem han eller hun er. Eller rettere: Vi ved, hvordan præsten ser ud. Den lange sorte kjole og den hvide præstekrave, som af nogle er omdøbt til et møllehjul eller en nedfalden glorie.
Men hvad er en præst, hvis man ser bort fra dette? Lektor Peter Lodberg giver følgende definition:

  • Præsten leder sognets gudstjenester, forkynder evangeliet, og har ansvaret for dåb og nadverfejring. Det, der gør kirken til kirke, er de funktioner, som præsten udfører på menighedens vegne, siger Peter Lodberg.
  • Som præst har man en mængde opgaver, som man skal tage sig af. Det er blandt andet de faste gudstjenester, begravelser og administration. Og de opgaver er temmelig vigtige for folkekirken.
  • Folkekirken overlever på grund af de kirkelige handlinger. Man kan se det i statistikken. At uanset hvor stor en andel af befolkningen, der er medlemmer af folkekirken, så ligger andelen af de mennesker, som bliver begravet i folkekirken med en præst tilstede, meget fast. Det har længe ligget mellem 90 og 93 procent. Det tal har altid ligget meget højt og meget stabilt, forklarer Peter Lodberg.

Teologi bestemmer over præst

Ved siden af skal-opgaverne har præster også nogle kan-opgaver. Det er nogle opgaver, som de ikke er forpligtet på at lave, men som kan falde inden for det at være præst.

  • I folkekirken er der en meget klar opdeling. De ting, der hører til gudstjenesten, de kirkelige handlinger, sjælesorg og undervisning. Det skal man gøre. Men hvad der er derudover, det kan man gøre. Og hvad man så gør, afhænger af ens teologiske grundopfattelse. Der ser man de teologiske forskelle spille ind på, hvordan man definerer sit eget arbejde som præst, fastslår Peter Lodberg.

Han mener, at der i dag grundlæggende findes to syn på verden blandt præster, og det påvirker så hvilke opgaver, præsten vælger at tage.
Den ene opfattelse kan sammenfattes sådan: Danmark er per definition et kristent land, og så behøver man ikke at gøre noget særligt for at holde troen ved lige.

  • Der siger man, at det vigtigste i kirken er ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning, og alt andet er udtryk for en falsk form for fromhed eller gerningsretfærdighed, forklarer Peter Lodberg.

Den anden opfattelse siger: Danmark er godt nok et kristent land, men der finder en sekularisering og afkristning sted, så derfor skal troen holdes ved lige.

  • Hvis man har en forestilling om, at der er en sekularisering, afkristning eller verdsliggørelse i gang i det danske samfund, og at kirken selv må stå for flere og flere af de initiativer, som skal til for at holde troen ved lige, så får man et mere aktivt syn på, hvad der er kirkens og præstens opgaver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *