Daab I Folkekirken
For livets skyld

For livets skyld

For livets skyld

Grundtvigs kristendom er ikke en faste, men en opstandelseskristendom. Så kort kan det siges – i hvert fald ifølge valgmenighedspræst Kim Arne Pedersen. Som lektor, forsker og præst har han beskæftiget sig meget med Grundtvig og har i dennes prædikener fundet mange ord om fasten. Ord, der viser, at Grundtvig beskæftigede sig en del med betydningen af disse 40 dage – og anlagde et for tiden ganske nyt syn på fasten.

– Grundtvig vendte sig meget imod den gammeldags luthersk ortodokse måde at markere fasten på. At meditere over Kristi lidelser og forsøge at holde omvendelsesprædiken, brød Grundtvig sig ikke om, slår Kim Arne Pedersen fast.

Stablede stakke

Valgmenighedspræsten har til huse i Odder, hvor han i de sidste to år har været præst i en grundtvigiansk valgmenighed. I stuen i præstegården ligger gamle, brune og falmede bøger på sofabordet – nogle slået op, andre i lidt usikkert stablede stakke. Kim Arne Pedersen griber én af bøgerne og læser op:

  • Nej, hvad Man i vore Fædres Dage kaldte FastePrædikener har jeg aldrig kunnet holde, og kan heller ikke endnu, kan det ikke, fordi det i min Mund vilde blive tvungent, stivt og dødt, hvad en Prædiken aldrig maa være.

Uddraget stammer fra Grundtvigs prædiken fastelavnssøndag 1832 i Frederikskirken. I samme prædiken lyder det endvidere:

  • For Livets Skyld, mine Venner, som er det store Fortrin intet Andet kan sammenlignes med, end sige foretrækkes for, for Livets Skyld måtte jeg i denne Faste-Tid, ligesom i de Foregaaende, da min Mund var opladt, dele det ene store gamle, uforgængelige Sandheds Ord om Igienløsningen i Christo Jesu, eftersom det i Dag og i Morgen nærmest og mest levende tiltaler mig og betragte det fra den Side, der falder mig mest tiltrækkende og straalende i Øiet.

Bod, dom og lidelse

Kim Arne Pedersen forklarer:

  • Grundtvig brød sig altså ikke om den lidelsesbetragtning, der fulgte med forkyndelsen dengang. Fastetiden var en bods, doms, og lidelsestid, hvor man skulle tænke på Kristi lidelser og ens egen synd og dødelighed. Den gamle luthersk-ortodokse fastebetragtning var en arv fra katolicismen, hvor præsten askeonsdag tegnede et kors i kirkegængernes pande som symbol på menneskets dødelighed og syndighed. Men den gammeldags fortolkning af fasten er en ensidig betragtning af Herrens lidelse og død, påpegede Grundtvig. Den gør ikke levende og har ikke grund i Herrens befaling eller kristendommens ånd. Den er unaturlig, og derfor måtte Grundtvig bryde med den.

Brændende kærlighed

I stedet, fortæller valgmenighedspræsten, ønskede Grundtvig, at mennesket måtte vokse i troens nåde.

  • Jesus siger selv lige før sin korsfæstelse: ” I Jerusalems døtre – græd ikke over mig”. Grundtvig påpegede, at ægte kristendom er et liv med en levende, brændende kærlighed til Jesus og vores medmennesker. Ikke blødagtig følsomhed, lyder det fra Kim Arne Pedersen.

Valgmenighedspræsten gør dog opmærksom på, at Grundtvig ikke glemmer Kristi lidelse. Men kun ved at leve med Herren, kan vi lære at dø med ham.

  • Vi skal lære at glæde os med de glade og græde med de grædende. Kristendom er at tage del i det kristne liv. Kampen mod synden er vundet. Lidelse og død er en del af livet, men vi skal tage imod det på baggrund af opstandelsen. Med opstandelsen for øje bliver det nemmere at bære lidelsen, fastslår Kim Arne Pedersen.

Herrens lys skinner klarere

Ifølge Grundtvig skal fastetiden bruges til at lade Herrens lys skinne klarere. Grundtvigs kristendom bliver dermed en glad kristendom, påpeger Kim Arne Pedersen – et faktum, man blandt andet ser i Grundtvigs salme ”Ta det sorte Kors fra Graven” – hvor første vers lyder således:

”Ta det sorte Kors fra Graven!
Plant en Lilje, hvor det stod!
Ved hvert Skridt i Dødning-Haven
Blomster spire for vor Fod!
Engle-Vinger paa vor Grav
For den brudte Vandrings-Stav!
Palme-Fugl for Aske-Krukke!
Fryde-Sang for hule Sukke.”

  • I denne salme er Grundtvig ude efter Kingo. I Kingos ”Kommer I som vil ledsage” opfordres man til at tage sit kors på sig og gå med i Kristi lidelser. Grundtvig derimod sætter fokus på opstandelsen, fortæller Kim Arne Pedersen.
    Og det samme gør sig altså gældende i hans syn på fasten. Men hvad betyder det for hans syn på for eksempel Jesu 40 dage i ørkenen?
  • For Grundtvig er det en tekst om fristelsen i ørkenen og ikke så meget om fasten. Vi skal spejle vort liv i Jesu liv og forsage Djævelen, som Jesus gør det. Forsagelsen var vigtig for Grundtvig, og i denne tekst ser vi forbilledet for vores kamp mod det onde. Og ser man det, ser man en grundtvigsk måde at bruge fasteteksten på. Nøgleordet er: For livets skyld.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *