Daab I Folkekirken
Faster en jøde?

Faster en jøde?

Kristendommen er som bekendt ikke den eneste religion der findes i dagens Danmark. Imellem folkekirkens ydervægge bor der mange andre religioner, og her vil vi se på disses forhold til faste-fænomenet. De fem store verdensreligioner har alle noget at sige om fødevarer, hvad enten de skal spises eller ej. Men hvilken rolle spiller fasten i de forskellige traditioner, og hvilke motiver ligger der egentlig bag?

Et fundament i fasten

Den religion hvor fasten uden tvivl udgør den mest omfattende del, er islam. Fastemåneden, ramadan, er en af de fem grundsøjler i islam, og har derfor ofte stor betydning for den enkelte muslim. Ifølge sura 2 vers 185 er ramadanen til minde om dengang koranen blev åbenbaret til profeten Muhammed, men mange muslimer ser ligeledes ramadanen som en måde at sympatisere med de fattige og sultende. ”Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og fuldend da fasten, indtil natten falder på” (sura 2, 187; oversat af Aminah Tønnesen 1994). En fastedag starter altså ved solopgang og slutter med et stort måltid, når solen er gået ned.

Synden sones

Jødedommen har ligeledes en højtid hvor fasten spiller en vigtig rolle. På forsoningsdagen, yom kippur, som er den helligste af de jødiske højtider, fastes der i et døgn. Yom kippur er dagen hvor folkets synder sones og er omtalt i 1.mosebog kap.16 vers 30-31: ”I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme.” Fasten er altså en måde at rense sig på både personligt og åndeligt.

Fri faste

I de østlige religioner buddhisme og hinduisme er fasten ikke en fasttømret og tilbagevendende højtid på samme måde som i islam og jødedommen. Indenfor buddhismen er der dog for de fleste munke og nonner forbud mod at spise kød samt regler for spisetider, der varierer i de monastiske traditioner. Læg-buddhister og -hinduister opfordres til at leve vegetarisk, men langt fra alle gør det.

Alt er relativt

Ligesom der i Danmark er stor forskel på hvor meget betydning man tillægger fastelavn (fest eller faste?), gælder det samme naturligvis i resten af verden. Man kan sagtens være muslim uden at faste eller en hindu der faster. Men sikkert er det, at afholdenhed fra mad eller visse madvarer er noget der går igen i mange religioner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *