Daab I Folkekirken
Da Gud ændrede verden

Da Gud ændrede verden

Guds søn døde på korset for din skyld. Så kort kan det siges, når påskens budskab skal ud. Men der kan siges meget mere end det. Folkekirken.dk bringer i påsketiden en omfattende artikelsamling om den tid, hvor Gud ændrede verden – og hvilken betydning, det har for os i dag.

Læs blandt andet om skærtorsdag, langfredag og påskemorgen. Tre dage med tre stærke minder om Guds søns lidelse, død og opstandelse. Sognepræst Jesper Oehlenschläger fortæller om Guds søns sidste dage på jorden – samt om påskens rødder i Det Gamle Testamente. Herudover kan du læse om, hvordan Solvang kirke i Købehavn har valgt at markere påskedagene i år.

Men hvad var det egentlig, der skete i påskeugen? Vi bringer en kort oversigt over dagene og henvisninger til, hvor i Bibelen, du finder dem.

Også salmerne fortæller om påsken – folkekirken.dk åbner salmeskattens mange påskejuveler, så påsken får nyt skær såvel for den erfarne som den uerfarne salmesanger.
Biskop Elisabeth Dons Christensen står for den eftertænksomme tilgang til påsken – læs hendes tanker om påskens betydning i hendes liv.

Som ved alle andre af årets fester, skal dagene fejres med god mad. ”O du Guds lam, du bar al verdens synder” lyder det i kirkens nadverliturgi. Vi bringer forslag til lamme-menuen fra Poul Joachim Stender og Susanne Engeltoft Rasmussens kogebog ”Præsten & Kogejomfruen”

Og påsken er også gækkebreve, påskeæg og påskehare. Læs om, hvordan bindebrev blev til gækkebrev, hvornår påskeægget blev til chokolade, og hvornår påskeharen hoppede ind i Danmark.

God læselyst!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *